Retfærdighedens brynje

Sande kristne, og som følger i Guds Søn, Jesu Kristi, fodspor, er blevet kaldet til retfærdighed. I "Bjergprædikenen" fastslog Jesus vor primære missions erklæring: "Men søg først Guds Rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift" (Matt. 6:33). I indledningen til Bjergprædikenen, der senere er blevet den kristne "grundlov", skildres principperne som Hans udvalgte skulle følge. Han lagde vægt på det Gud forventer af troende, i modsætning til den standard de religiøse ortodokse ledere i hans samtid fulgte. Han sagde, "Thi jeg siger jer: hvis jeres retfærdighed ikke overgår de skriftkloges og farisæernes, kommer I slet ikke ind i Himmeriget" (5:20). Apostelen Paulus forklarede senere, at en del af "Guds åndelige rustning" bestod for kristne i, at iføre sig "retfærdigheden som brynje" (Efe. 6:14).
Lad os starte med at få rede på, hvad nøjagtigt er retfærdighed?
Først og fremmest er sand retfærdighed, som er nødvendig for frelse, fuldstændig forskellig fra, hvad folk som regel tror og accepterer som retfærdighed. Når det kommer til retfærdighed, har den efterligninger som de fleste andre varer. Som det vil fremgå, har menneskene ved hjælp og tilskyndelse af "denne verdens gud" (jf. 2. Kor. 4:4), opfundet en hul surrogat, der har bedraget og forledt hele menneskeheden lige til den dag i dag.
Vi vil se på sand retfærdighed først. Den rene vare, som vi vil kalde "den uforfalskede retfærdighed", selv om der i virkeligheden kun er én, står i stærk kontrast til de billige efterligninger som Satan og hans præster har prakket på den traditionelle kristne verden, (jf. 11:15). Kristne må hige efter den "rene vare", og deltage i den undervisning som menneskehedens Frelser har gjort tilgængelig, hvis vi skal opnå retfærdighedens krone, som Hans død og opstandelse har åbnet os mulighed for.
Hvad ER da retfærdighed? Som kristne soldater bør vi kende svaret, så vi kan opfylde Guds hensigt med vort liv.


At have det rette forhold til Gud
For at kunne forstå hvad virkelig retfærdighed er, må vi vide hvor vi skal finde information om dens oprindelse og principper. Naturligvis må enhver afgørende overvejelse af sagen være fuldstændig indenfor rammerne af Guds inspirerede Ord, med særlig vægt på Jesu Kristi egen lære og eksempel. Gud har ikke ladet os i uvidenhed, men vi skal selv omhyggelig undersøge detaljerne og "Stræbe efter at kunne træde frem for Gud som en mand, der kan stå prøve, som en arbejder, der ikke skammer sig ved sit arbejde, men forkynder sandhedens ord på rette vis" (jf. 2. Tim. 2:15).
Som verset hentyder til, så er retfærdighedens inderste væsen at "gøre ret" i Guds øjne, at vælge godt og ikke ondt. Det er en sammenfatning af intentionen i Guds frelsesplan for menneskeheden. Betydningen her er, at være på perfekt "linie" med Gud og hans veje.
Når vi ser på Bibelens definition af retfærdighed, står det endnu mere klart. Kong David fra oldtidens Israel skrev ligeud i en salme til Gud: "Alle dine bud er retfærd" (Salme 119:172). For at stå på god fod med Gud, må vi adlyde Hans love. Det er faktisk Bibelens store budskab. Jesus sagde selv,"… men vil du gå ind til livet, så hold budene" (Matt. 19:17).
Alligevel er der nogle der tror, at Jesus kun underviste i et budskab om "kærlighed" og, at han afskaffede tidligere krav om at adlyde Gud. Jesus ophævede ikke Guds love, som mange påstår i dag. I 1. Johannes 5:3 står det, at kærlighed til Gud er, at vi holder hans bud. Ydermere sagde Jesus: "Tro ikke at jeg er kommen for at nedbryde loven eller profeterne; jeg er ikke kommen for at nedbryde, men for at fuldkomme. Thi sandelig siger jeg eder: før himmelen og jorden forgår, skal end ikke det mindste bogstav eller en tøddel af loven forgå - før end det er sket alt sammen. Derfor: den, der bryder et af de mindste blandt disse bud og lærer menneskene således, han skal kaldes den mindste i Himmeriget; men den der holder dem og lærer andre dem, han skal kaldes stor i Himmeriget (versene 17-19).
Alligevel er ritualer efter lovens bogstav i mange menneskers øjne, alt hvad der fordres i dag for at opfylde kravene til retfærdighed, som Gud har givet os. Men Gud har meget mere på hjerte, når Han byder os holde hans bud. I Bjergprædikenen er det ikke til at tage fejl af, og Jesus fastslår, at loven ville han løfte til "højhed og ære" (jf. Esa. 42:21). Han kom og lærte os lovens ånd, dvs. den udvidede betydning, som Gud havde til hensigt, da Han gav loven.
Læg mærke til Jesu forklaring af det sjette bud: "I har hørt, at det er sagt til de gamle: 'Du må ikke slå ihjel, og den som slår ihjel, er skyldig for domstolen.' Men jeg siger jer, at enhver som bliver vred på sin broder uden årsag, er skyldig for domstolen; og den som siger til sin broder: 'Raka!' er skyldig for det store råd; og den som siger: 'Du dåre!' er skyldig til helvedes ild" (Matt. 5:21-22). Her viste Kristus, at Guds love var endnu mere i kraft end de havde været tidligere. Han ikke alene forbød handlingen, men også tanken der leder til den.
Derefter følger det syvende bud om hor i Mattæus evangeliet . Jesus siger, "I har hørt, at der er sagt: 'Du må ikke bedrive hor'. Men jeg siger jer, at enhver som ser på en andens hustru, så han begærer hende, har allerede bedrevet hor med hende i sit hjerte" (versene 27-28). Budet er brudt allerede ved tanken, det er overtrådt i hjertet. Hjertet er sædet for emotioner og følelser, det er der vi skal adlyde Guds love. Dette er hensigten i Det Ny Testamente, det er vilkårene som kristne nu er underlagt. Gud beskriver det således: "Thi dette er den pagt, jeg i dagene herefter vil oprette med Israels hus … jeg vil give mine love i deres sind, og på deres hjerter vil jeg skrive dem" (Heb. 8:10, Jer. 31:33).
Således: "for at lovens krav skulle opfyldes i os, som ikke vandrer efter kødet, men efter Ånden" (Rom.8:4). Vi vil komme tilbage til emnet, men lad os nu først se på en advarsel om ikke at falde i den grøft mange havner i.


Vær opmærksom på selvretfærdigheden
Selv om det lyder simpelt og ligetil, så er opnåelsen af ægte retfærdighed udenfor menneskets naturlige evne. Guds ord siger: "Kødets attrå er jo fjendskab imod Gud, thi det bøjer sig ikke under Guds lov, og det kan heller ikke gøre det" (Rom 8:7). Skriften fortæller os endda "…Der er ingen retfærdige, ikke én; der er ingen forstandig, der er ingen som søger Gud" (3:10-11). I hele den menneskelige historie er det kun Jesus Kristus, der har levet et perfekt retfærdigt liv. Det var kun muligt for ham, fordi han havde den Hellige Ånd i fuld omfang lige fra undfangelsen. Som vi vil se, så er det kun med Guds hjælp, med Hans egen retfærdighed, at vi overhovedet kan tragte efter ægte retfærdighed i vort eget liv.
Som allerede nævnt er der en efterligning af den ægte vare, som Satan har påduttet verden. Forsøg på at opnå retfærdighed uden fuldstændig tillid til Guds hjælp, er det vi kalder selvretfærdighed, eller, som Guds Ord benævner sådanne anstrengelser, "vor retfærdighed". Profeten Esajas skriver, "Som urene blev vi til hobe, som en tilsølet klædning al vor retfærd" (Esa. 64:5). En perfekt beskrivelse af oldtidens Israel. Deres største problem var, at de forsøgte at opnå retfærdighed ved egen anstrengelse. Paulus forklarer, "Brødre! Jeg ønsker af hjertet og beder til Gud for dem, at de må blive frelst. Thi jeg giver dem det vidnesbyrd, at de er nidkære for Gud, men uden forståelse. De forstår nemlig ikke retfærdigheden fra Gud, men søger at opstille deres egen retfærdighed og har derfor ikke bøjet sig under retfærdigheden fra Gud" (Rom. 10:1-3).
Dette var et alvorligt problem imellem de religiøse ledere da Kristus levede. Hykleriet imellem farisæerne og de religiøse fanatikere, som han så heftigt modarbejdede, var selvretfærdig overholdelse af lovens bogstav; ifølge sin natur et dømmende og selvophøjende synspunkt (jf. Matt. 23). Desuden forbandede Jesus dem for at indføre strenge og endda latterlige forskrifter som de forlangte folk skulle adlyde, mange af dem i diametral modsætning til Guds bud (jf. 15:1-9). Dette er et af mange eksempler på Satans forfalskede retfærdighed, og det er absolut nødvendigt, at vi undgår den slags (vers 14).
Patriarken Job (Job 42:5-6) kom til erkendelse af, at Guds perfekte retfærdighed rakte langt over det, der kan opnås i dette legeme (1. Johs. 1:8, 10). Alligevel kan vi med Guds hjælp nu begynde rejsen mod den perfekte retfærdighed Han tilbyder, og leve den i større omfang dag for dag. Men hvordan?

Kan kun komme fra Gud
Som sande kristne må vi forstå, at Gud er ophav til vor frelse. Gud er den, der forsyner os med kraft til at kunne opfylde hans bud om lydighed og udholdenhed. Denne kraft er Hans Hellige Ånd. Husk, at definitionen på kærlighed er overholdelse af Guds bud! Denne kærlighed er "udgydt i vore hjerter ved Helligånden" (Rom. 5:5). Kærlighed er i virkeligheden den vigtigste af frugterne af Guds Ånd (Gal.5:22-23). Som det forklares i Apo. Ger. 2:38, får man Den Hellige Ånd efter omvendelse (dvs. vende om til lydighed mod Gud) (5:32) og dåb, som er den synlige del af sagen. Derefter er retskaffenhed en gave fra Gud selv.
En anden af frugterne af Guds Ånd er trofasthed (Gal. 5:22-23) et vigtigt element for opnåelse af ægte retskaffenhed. Husk, at ingen kan blive virkelig retfærdig ved egen anstrengelse, for alle - så nær som Kristus - har syndet (Rom.3:23), og ingen mængde af fremtidig lydighed mod Guds bud, vil kunne opveje tidligere ulydighed, som vi alle er skyldig i. Det er kun igennem Kristi udgydte blod, at vi kan blive erkendt retfærdige. Han betalte med andre ord prisen for vore synder i vort sted, for at vi kan få en ren straffeattest . For at det også kan gælde for os, skal vi acceptere Hans offer og forblive trofaste imod den forsoning vi har fået. Først da kan vi blive anset som retskafne for Gud. Det slutter dog ikke der. Vi må fortsætte med at være retskafne, og det er igen kun muligt gennem trofasthed. Som Paulus forklarede, er loven stadfæstet ved troen - dvs. at igennem tro er det nu muligt at adlyde Gud som et udtryk for sand kærlighed. Tro, dvs. troen vi får fra Guds Hellige Ånd, giver os kraft til at sejre over synd (1. Johs. 5:4). Dette er vejen til ægte retfærdighed.
Paulus blev inspireret i sin udlægning af de forskellige dele af den åndelige, kristne rustning, også i at fremstille retfærdighed som en "brynje"; og Gud inspirerede Esajas i kapittel 59:17 til at bruge det samme billede. Bemærk nu hvad Paulus også kaldte den samme del af rustningen: "Men da vi hører dagen til, så lad os være ædru, iført troen og kærligheden som en brynje" (1. Tess. 5:8). Som vi her kan se er det igennem tro, at der skabes retfærdighed (sand lovlydighed), og det er igennem kærlighed, den kommer til udtryk.
Ved nærmere undersøgelse af brynjens opgave, bliver vi oplyst om, at den er afgørende i beskyttelsen af kroppens vitale organer. Foruden brynje er organerne sårbare overfor angreb og i stor fare for ødelæggelse. Den er uundværlig til at afværge modstanderens dødelige anslag. Bemærk også at det vigtigste organ bag brynjen er hjertet - billedlig talt stedet hvor Guds lov skal adlydes, og som dermed er i sikkerhed for fjenden.
Denne forståelse er en vigtig del af Guds budskab - at adlyde og leve efter det - og er en vigtig del af budskabets videregivelse. Sand retfærdighed, der kommer igennem tro, bliver åbenbaret i: "… evangeliet (Kristi) … det er en Guds kraft til frelse for enhver, som tror … Thi i evangeliet åbenbares retfærdigheden fra Gud, af tro til tro, som der står skrevet, 'Den retfærdige skal leve af tro'" (Rom. 1:15-17). Vi kan her se, at retfærdighed er en funktion af evangeliet, en manifestation af Guds magt der er virksom i de menneskers liv, som lever i tro.
Det er forbløffende at opdage, at selv evangeliet er en del af den kristne rustning (se Larry Salyer's artikel "Bestøvlet med fredsevangeliet"). Det hele er sammenknyttet. Vor rustning har til formål at søge retfærdighed - ja, Paulus kalder den "retfærdighedens våben til angreb og forsvar" i 2. Korinter 6:7. Det vigtigste er dog at huske, at det er "Guds rustning." Rustningen skal komme fra Ham. Vor retfærdighed skal komme fra Ham, ellers er det ikke sand retfærdighed. For at modstå Satans angreb har vi behov for den rigtige beskyttelse. Vi har ikke råd til at stole på imitationer, hvis vi skal klare os i forfølgelsens kamphede.
Selvom retfærdighed ikke er et naturligt karaktertræk hos mennesker, som det allerede er forklaret, viser Bibelen eksempler på individer der opnåede retfærd. I Hebræerbrevet kapittel 11 og i andre skriftsteder, nævner Gud troende mænd og kvinder, der ved deres eksempel opmuntrer os til at forstå vor andel i tingenes orden. Det bedste eksempel har vi i patriarken Abraham "Guds ven" Jakob 2:23. Igennem retfærdig lydighed, beviste Abraham sin ubøjelige tro på Gud (1. Mose 22:18; 26:5; Jakob 2:14-16) "og det blev regnet ham til retfærdighed" (v. 23). Det samme gælder for os; retfærdigheden kom ikke fra Abraham, men fra Gud. Det er sådan, at Gud igennem sin hellige ånd, aktivt genererer guddommelig retfærd i os, for at Han senere kan løfte os op til sit eget eksistensniveau, ind i Hans egen dimension, med perfekt, hellig og retfærdig karakter. Dette er hovedindholdet i Evangeliet om Guds Rige, som Guds Kirke har fået som opgave at videregive.
Ved kulminationen af profetierne om Jesu Kristi genkomst for at etablere Guds Rige her på jorden og regere med retfærdighed, vil vi være sammen med Ham og give det fuldkomne eksempel på retfærdighed til Verdens nationer. Og når Gud til den tid udgyder sin ånd over "alt kød", vil der blive universel forståelse for Guds befriende sandhed i alle mennesker . Det ældgamle slaveri under Satan vil blive udryddet og de falske lærere taget bort. Alle nationer vil begynde at følge retfærdighedens veje, ikke deres egen retfærdighed men Guds. Se hvad Jeremias profeterer om den tid: "Og det navn man skal give ham, er: Herren vor Retfærdighed" (Jer. 23:6).
En vidunderlig tid venter os. De gode nyheder i Retfærdighedens Evangelium, er den ultimative triumf af retfærdighed over uretfærdighed, det gode over det onde og sandhed over usandhed. Det var fra begyndelsen Guds frelsesplan, at udvikle sand retfærdighed i mennesket, at lede det til at blive medlem af Hans egen Familie og at dele sit lederskab af det uendelige univers med os. Hvilken utrolig skæbne!
Måtte alle, der ifører sig retfærdighedens brynje, altid holde den sikkert på plads som beskyttelse af hjertet, til en skønne dag hvor ordene i Mattæus 13:43 bliver virkelighed, "Da skal de retfærdige stråle som solen i deres Faders rige. Den som har øren, han høre!"