|
Sandheden om Helbredelse Af Herbert W. Armstrong 1979 udgave Kapitel 3 HVAD DET GAMLE OG NY TESTAMENTE AFSLØRER Der er mange der i dag tror, at Jesus helbredte og gjorde mirakler kun
for at bevise, at han var Kristus, men vi kan læse om mirakler og
helbredelse også i det Det Gamle Testamente. Israelitterne kom til Mara på deres vej ud af egyptisk slaveri. Vandet der var bittert og kunne ikke drikkes, og folket knurrede selvfølgelig imod Moses. Han råbte til Herren, som ved et mirakel gjorde vandet drikkeligt. Da sagde Gud: "Hvis du høre på Herren din Guds røst og gøre, hvad der er ret i hans øjne, og lytte til hans bud og holde dig alle hans bestemmelser efterrettelig, så vil jeg ikke bringe nogen af de sygdomme over dig, som jeg bragte over ægypterne, men jeg er Herren din læge" (2. Mose. 15:26). Den Gud der helbreder Disse sidste fem ord er oversat fra det hebræiske navn Yahweh-Rapha,
et af Guds navne der betyder "Den helbredende Gud" eller "Gud
der helbreder." Han gentager det i 5. Mosebog 7:15: "Og Herren vil holde alle sygdomme
fra dig …" Og i kapitel 32:39 siger Gud: "… jeg læger". David bad: "Herre min Gud, jeg råbte til dig, og du helbredte
mig" Salmernes bog 30:2. I kapitel 41:5: "Vær mig nådig,
Herre, helbred min sjæl …" I Salme 6:2 bad David: "Vær mig nådig, Herre, jeg sygner hen … læg mig, Herre!" Salme 103:3 "Han, som tilgiver alle dine misgerninger og læger
alle dine sygdomme." Vil Gud helbrede os? er der nogen der spørger.
Andre siger: "Jeg ved at Gud kan helbrede mig, HVIS det er Hans vilje."
Så vi kan spørge: Vil Gud… er det Hans vilje at tilgive?
Da siger Gud, at det også er Hans vilje at HELBREDE - alle vore
sygdomme. Salme 107:17-20: "De sygnede hen for synd og led for brødes skyld, de væmmedes ved al slags mad, de kom dødens porte nær; men de råbte til Herren i nøden, han frelste dem af deres trængsler, sendte sit ord og lægede dem og frelste deres liv fra graven." Dette beskriver et tilfælde om nogen, der har været uklog og derved bragt sygdom over sig selv; men efter at have angret tilgiver Gud i nåde og helbreder. Virkelige historiske begivenheder Gud sagde til oldtidens Israel, "Jeg er "Yahweh-Rapha"
- det betyder, "Jeg er Den Evige der helbreder dig" eller "Jeg
er din helbredende Gud", eller "Jeg er din Gud-helbreder."
I de ti bud sagde han også: Du skal ikke have andre guder foran
mig." Helbredelse er tilgivelse af fysisk synd. Ingen andre end Gud kan tilgive
synd. Ingen andre end Gud kan helbrede! Gud er nidkær (jaloux, skinsyg,
Gyldendals Røde Ordbog). Han vil ikke tillade nogen andre at helbrede.
Medicin og narkotiske midler KAN IKKE HELBREDE! Lad os nu se på Kong Asa af Juda. Han sendte bud til den syriske
konge og betalte penge for at få ham som allieret. Gud havde sagt,
at han ville kæmpe Judas kampe for dem, derfor kalder Gud den slags
betaling for skøgeløn, hvor skøgen betaler i stedet
for at modtage betaling. Kong Asa forlod Gud - som en hustru der forlader sin mand og hyrer elskere
- selv om han indtil da havde stolet på Gud til at vinde sine sejre!
Gud sendte en profet for at minde Asa om tidligere sejre og få ham
til at indse, hvad han var i færd med. Asa blev rasende og satte
ham i fængsel. Senere blev Asa alvorlig syg. 2. Krønikebog 16:12-13: "I
sit niogtredivte regeringsår fik Asa en sygdom i fødderne,
og sygdommen blev meget alvorlig. Heller ikke under sin sygdom søgte
han dog Herren, men lægerne. Så lagde Asa sig til hvile hos
sine fædre og døde i sit enogfyrretyvende regeringsår." Gud forlanger at hans folk skal stole på Ham, TRO Ham. Han vil
gøre det for os, som vi ikke selv er i stand til. Han vil, at vi
skal lære tro ad erfaringens vej! "Men Herrens engel sagde til tisjbitten Elias: 'Gå sendebudene
fra Samarias konge i møde og sig til dem: Mon det er, fordi der
ingen Gud er i Israel, at I drager hen for at rådspørge Ekrons
gud Ba'al-Zebub? Derfor siger Herren: Det leje, du steg op på, kommer
du ikke ned fra, thi du skal dø'" (versene 2-4). Baalzebub, Ekrons gud, var medicinens beskyttergud - medicinguden i Ekron.
Befolkningen i Ekron adspurgte denne gud ved hjælp af medicindoktorerne.
Er det fordi nogen af os ikke kender eller tror på den sande Gud,
at vi foretrækker at stole på medicinens doktorer? Gud har
sagt, "Jeg er Gud, der helbreder jer!" "Da vendte han ansigtet om mod væggen og bad således
til Herren: Ak Herre, kom dog i hu, hvorledes jeg har vandret for dit
åsyn i oprigtighed og med helt hjerte og gjort, hvad der er godt
i dine øjne, og Ezekias græd højt." Han lagde hele sit hjerte i den bøn. Han ADLØD Gud. Han havde den rigtige attitude. Han søgte ikke menneskelig hjælp, men stolede alene på Gud. Fortsæt i vers 5: "…Så siger Herren, din fader Davids Gud: Jeg har hørt din bøn, jeg har set dine tårer. Se, jeg vil helbrede dig: i overmorgen kan du gå op i Herrens hus; og jeg vil lægge femten år til dit liv." Læren fra Det Ny Testamente Vi har allerede set i det forrige kapitel, at helbredelse og FORKYNDELSEN
af Guds Rige fulgtes hånd i hånd igennem Jesu gerning. Et
vers i Mattæus opsummerer det: "Og Jesus gik omkring i hele Galilæa, lærte i deres
synagoger, prædikede evangeliet om Riget og helbredte al slags sygdom
og svaghed blandt folket" (vers 23). Jesu gerning begyndte i Galilæa ikke i Jerusalem. Fra Mattæus
fremgår det, at den såkaldte "Bjergprædiken"
(i virkeligheden undervisning til disciplene) fulgte lige efter (kapitler
5-7). Vi begynder med Mattæus kapitel 8: "Da han kom ned fra bjergene,
fulgte store folkeskarer ham. Og se, en spedalsk kom, kastede sig ned
for ham og sagde: 'Herre! Hvis du vil, kan du rense mig'" (versene
1-2). Her har vi svaret på den tvivl som mange giver udtryk for, "Ja, jeg ved at Gud vil helbrede mig, hvis det er hans vilje - men hvordan kan jeg vide, at det er hans vilje?" Her er svaret: "Og han rakte sin hånd ud, rørte ved ham og sagde: 'Jeg vil; bliv ren! Da blev hans straks renset fra sin spedalskhed" (vers 3). Hedninger ikke udelukket Vi fortsætter i vers 5: "Da han var kommen til Kapernaum [der
boede Jesus (Matt. 4:13) tilsyneladende i sit eget hus], kom en høvedsmand
[en hedensk kaptajn der havde 100 romanske soldater under sig], hen til
ham, bad han og sagde: 'Herre! min tjener ligger lam derhjemme og lider
forfærdeligt." Jesus siger til ham: "Jeg vil komme og helbrede ham." Men høvedsmanden
svarede og sagde: "Herre! jeg er for ringe til, at du skal gå
under mit tag; men sig kun et ord, så bliver min tjener rask. Jeg
er jo selv en mand som står under kommando og har soldater under
mig; og siger jeg til den ene: 'Gå', så går han; og
til den anden: 'Kom', så kommer han; og til min tjener: 'Gør
dette', så gør han det.'" "Da Jesus hørte det, undrede han sig og sagde til dem, der fulgte ham: 'Sandelig siger jeg eder: så stor en tro har jeg ikke fundet hos nogen i Israel' … Og Jesus sagde til høvedsmanden: 'Gå kun, det skal ske dig, som du troede!' Og tjeneren blev rask i samme stund.'" Hvordan Gud helbreder Det næste vi må FORSTÅ er hvordan Gud helbreder. Vi
må endvidere FORSTÅ, hvordan evangeliet og helbredelse hænger
sammen. Begge sker efter samme principper, en åndelig og en fysisk. Gud er SKABER; men Han er også den store designer, underviser og
lovgiver. Hvad end Gud udfører, så er det med en hensigt,
velordnet og fuldt ud efter principperne i Hans lov. Der kan ikke være
nogen lov, uden at der er en straf for dens overtrædelse. Gud går aldrig på kompromis med hensyn til sin lov og dens
følger. Bliver loven overtrådt, er der også en straf.
Når straffen er aktuel, skal den også afsones. Gud suspenderer
aldrig en straf. Biblens definition af synd læser vi i 1. Johannes 3:4: "…
synd er lovbrud". I åndelig henseende og i overensstemmelse
med evangeliet, er den åndelige lov i Guds Rige (Rom. 7:14) sat
i ubønhørlig og ubarmhjertig kraft -- det er KÆRLIGHEDSLOVEN,
det er den "GIVENDE" livsstil -- det er princippet i de ti bud.
Straffen for overtrædelse er DØD (Rom. 6:23) -- evig død,
absence eller udelukkelse af evigt liv. Alle har syndet, og synd sætter en uovervindelig barriere imellem
synderen og Gud. Straffen -- døden -- skal afsones! Gud går
ikke på kompromis på nogen måde! Hvorledes kan vi da blive fri for at afsone denne straf? Hvordan kan
vi undgå den? Det er kun fordi Kristus afsonede den for os. Kristus
syndede aldrig, så han blev aldrig nogen straf skyldig. Men fordi
han er Skaberen af menneskeheden (Efe.3:9; Kolos. 1:13-16), er Hans liv
større og mere værd end hele menneskehedens tilsammen. Da
Han døde på korset, påtog Han sig vor straf. Han afsonede
dødsstraffen for hele menneskeheden -- dog på een betingelse:
at vi omvender os og TROR; Han afsonede straffen FOR OS, i vort sted. Gud skabte mennesket af muld fra jorden (1. Mose. 2:7). Vi er gjort af
materie. Han designede vort legeme til at fungere efter definitive fysiske
love. Når en person bliver syg eller er blevet smittet, er det simpelt
hen STRAF for overtrædelse af de fysiske love i hans krop. Det er ikke sikkert, at det er én selv der har overtrådt
en fysisk lov. Måske er det en ulykke. Måske er det en smitte
man uvidende har påført sig. I Jobs tilfælde (Job 2:6-7)
var det Satan, der med Guds tilladelse forårsagede Jobs lidelse.
Gud havde en bestemt hensigt dermed. Ikke desto mindre er sygdom og lidelse
den straf, der afsones for overtrådte fysiske love. Gud, den store Lovgiver, forlanger at straffen skal afsones! Gud går aldrig på kompromis med sine principper! Der kan ikke blive tale om helbredelse før straffen er AFSONET! Jesus afsonede den fortjente straf Lad os fortsætte i Mattæus 8:16-17: "Da det var blevet
aften (solnedgangen afsluttede denne sabbat dag), førte de mange
besatte (af dæmoner) til ham; og han uddrev ånderne ved sit
ord og helbredte alle lidende, for at det skulle gå i opfyldelse,
som er talt ved profeten Esajas, der siger: 'Han tog vore svagheder og
bar vore sygdomme'". Jesus afsonede straffen for os. Ligesom ved tilgivelsen af åndelige synd har Gud afsonet vor straf
ved at sende sin søn Jesus, så han kunne lide straffen for
vore synder. Straf for fysisk synd er fysisk afstraffelse -- sygdom eller
lidelse, fysisk svaghed, smerter og fysisk død. Ovenstående vers siger, at Jesus tog vore svagheder og bar vore sygdomme - men IKKE PÅ KORSET. De piskede Jesus, slog ham, flænsede skindet på Hans bare krop FØR de tog ham til Golgata, hvor de naglede ham til korset. Piskningen Mattæus 27:24-26: "Da Pilatus så, at han intet kunne
udrette, men at der blot blev mere larm, tog han vand, og i mængdens
påsyn vaskede han sine hænder og sagde: 'Jeg er uskyldig i
dennes blod; det bliver jeres sag!' … Da løslod han Barrabas;
men Jesus lod han piske og overgav ham til korsfæstelse." Markus 15:15: "Og da Pilatus gerne ville gøre folkeskaren
tilpas, løslod han dem Barrabas; men Jesus lod han piske og overgav
ham til at korsfæstes." Jeg mener at det er livsvigtigt her at blive opmærksom på
to ting: 1) Det var en kolossal/enorm pris Gud selv, gennem Kristus, betalte,
for at Han kunne udføre dette HELBREDELSES MIRAKEL for os. Det
er bevis på Guds vilje. Han er så villig, endda så ivrig
efter at befri os fra smerte, lidelse og sorg, at Han gav sin enbårne
Søn - Ham der er vor Skaber - over til at blive pisket og lide
i vort sted; således at vi, uden at bryde principperne i Hans lov,
kan blive helbredte. "Barmhjertig og nådig er Herren … Men så høj
som himlen er over jorden, er hans miskundhed stor over dem, der frygter
ham … Som en fader forbarmer Herren sig over dem, der frygter ham"
(Sal. 103:8-13). Det er nødvendigt at vi erkender Guds KÆRLIGHED og barmhjertighed.
Helbredelse må ikke blive anset for givet eller behandlet på
utilbørlig vis. TÆNK på Ham som menneskehedens Skaber
- som ALMÆGTIG -- og alligevel underlagde han sig en piskning som
ingen anden nogensinde gennemgik, for at kunne opfylde dette MIRAKEL for
os! 2) HVOR VIGTIGT det er for Gud aldrig at gå på kompromis
med sin lov. Vi kunne ræsonnere, at det ville være meget lettere
for Gud, i hvert helbredelsestilfælde, simpelt hen at ophæve
straffen. Dette ville BRYDE HANS LOV! Det er netop hvad Satan prøver
på - at gøre Guds love virkningsløse; afskaffe straf,
tage sig af VIRKNINGEN og ignorere ÅRSAGEN. Lægevidenskaben arbejder primært efter denne metode - de
prøver, med medicin, at forhindre Guds lov i at kræve straffen. Ved at følge denne teori bryder vi i virkeligheden Guds love og
forhindrer straffens iværksættelse. Teorien er følgende:
Den lidende har en gift i kroppen, så vi tilfører ham en
anden gift i form af medicin, og en gift plus en mere gift er lig med
NUL gift! Gud har strakt sig langt a) for at skænke os sin kærlighed
og barmhjertighed, og b) for at stå fast på sin lov. Guds
regnestykke er: En gift minus denne ene gift er lig med INGEN gift. Bemærk nu hvor streng og heftig piskningen, som Jesus undergik,
blev udført. Læg mærke til sætningerne. Som mange (da han blev pisket
og hans skind blev flået i strimler) blev målløse over
ham, så umenneskelig ussel så han ud, han lignede ej menneskenes
børn (det var dengang ved piskningen) - (imellem disse to sætninger,
går der ca. 2000 år) skal folk i mængde undres, (ved
Hans genkomst i overmenneskelig GLANS og MAGT) konger blive stumme over
ham, thi hvad ikke var sagt dem, ser de, det sker, som de ikke havde hørt. Også i Esajas 53:3-6: "Ringeagtet, skyet af folk, en smerternes
mand og kendt med sygdom, en, man skjuler sit ansigt for, agtet ringe,
vi regnede ham ikke. Og dog - vore sygdomme bar han, tog vore smerter
på sig; vi regnede ham for plaget, slagen, gjort elendig af Gud. "Men han blev såret for vore overtrædelser, knust for
vor brødes skyld; os til fred kom straf over ham, vi fik lægedom
ved hans sår. Vi for alle vild som får, vi vendte os hver
sin vej (gik vore egne veje), men Herren lod falde på ham, den skyld
der lå på os alle. Alt dette er gentaget i Det Ny Testamente: "Som ikke gjorde synd … ved hvis sår I fik lægedom" (1.Pet.2:22,24). Ved den sidste Nadver I instruktionerne Kristus gav ved den sidste Nadver, i 1. Korinterbrevet
11:23-30, fremgår det tydeligt, at han sonede for åndelige
såvel som fysiske synder. "Ligeså tog han også kalken efter aftensmåltidet og sagde: 'Denne kalk er den nye pagts blod; gør dette, så ofte som I drikker den, til ihukommelse af mig. Thi så ofte som I spiser dette brød og drikker kalken, (på den årlige mindedag for hans død, på datoen for hans korsfæstelse), forkynder I Herrens død, indtil han kommer (versene 25-26). Jesus fortsætter sin instruktion: "Derfor, den der spiser
brødet eller drikker Herrens kalk på uværdig vis, pådrager
sig altså skyld over for Herrens legeme og blod. Enhver må
prøve (eksaminere) sig selv og så spise af brødet
og drikke af kalken. Thi den, som spiser og drikker uden at ænse,
at det er Herrens legeme, spiser og drikker sig selv en dom til. Derfor
er der mange svage og syge iblandt jer, og adskillige sover hen (versene
27-30). En anden oversættelse (Revised Standard Version) oversætter
den sidste sætning: "Derfor er mange af jer svage og syge,
og nogle er døde" - de var ikke klar over, at Jesus afsonede
straffen for fysiske overtrædelse af lovene der gælder for
menneskelegemet, ved at tillade sit eget legeme at blive pisket til laser;
derfor troede de ikke på, at den levende Kristus var deres HELBREDER
Gud. Tilgivelse af fysiske synder Tilbage til Mattæus historie om Jesu gerning. Vi har været
igennem kapitel otte vers 17. Nu kommer vi til det niende kapitel. Jesus er igen i sin hjemby Kapernaum. "Og se, de bar hen til ham
en lam, der lå på en båre…" Læg mærke til hvordan Markus formulerer den samme begivenhed:
"Nogle dage senere gik han igen ind i Kapernaum. Og da det rygtedes,
at han var hjemme…" (Markus 2:1). Lad mig stoppe her og indskyde en kort forklaring. I dag bliver Jesus
fremstillet som en vagabond - en hippie med langt hår og uden noget
sted at bo, så han var nødt til at sove ude. I 1. Korinterbrev
11:14 står det klart og tydeligt, at det er en vanære for
en mand at have langt hår. Jesus var ikke nogen hippie. Det er lige så klart, at Jesus havde et hjem. I Mattæus 4:13
læser vi, at han flyttede fra Nazaret og bosatte sig i Kapernaum.
Når man bosætter sig et sted, så har man residens der. I Markus 2:1 som vi har citeret ovenfor, kom Jesus hjem til Kapernaum,
sin hjemby, hvor han boede. Det rygtedes, at han "var hjemme"
og det må forstås som, at han var hjemme i sit eget hus. Havde
der været tale om en anden mands hus, ville navnet på ejeren
være blevet nævnt. Lad os nu fortsætte, nu i Lukas' beretning af den samme incident.
Lukas giver flere detaljer: "En dag, dag han lærte … nogle
mænd kom bærende med en lam mand, der lå på en
båre, og de forsøgte at komme ind med ham og lægge
ham foran Jesus. Men da de ikke kunne finde nogen steder at komme ind
med ham på grund af folkeskaren, gik de op på taget og firede
ham tillige med båren ned mellem tagstenene, midt i folkeskaren
lige foran Jesus. Og da han så deres tro, sagde han: "Menneske!
Dine synder er dig forladt. "Da begyndte de skriftkloge og farisæerne at tænke ved
sig selv: 'Hvem er den mand , som taler gudsbespotteligt? Hvem andre end
Gud kan forlade synder? "Og han stod straks op for øjnene af dem og tog det, han
lå på, og gik hjem, idet han priste Gud. Og forfærdelse
greb alle, og de priste Gud; og de blev fyldt af frygt og sagde: "Vi
har i dag set utrolige ting" (Lukas 5:17-26). Denne hændelse der er berettet i alle tre evangelier, Mattæus,
Markus og Lukas, bekræfter med Jesu egne ord, at fysisk helbredelse
i virkeligheden er "tilgivelse af synd". Synd bliver defineret
i 1. Johannes' brev 3:4 som "synd er lovbrud", som det korrekt
er oversat. Fysisk synd er overtrædelse af de fysiske love der hersker
i menneskets legeme. For at sone, eller betale for denne synd for os,
så vi kunne blive fri, blev Jesus plaget, straffet, flået
ved piskning. Den anden slags synd, er den åndelige synd, som bringer dødsstraf - den anden, evige død - det er ulydighed og brud på den åndelige lov (Rom. 7:14) Loven der er opsummeret i De Ti Bud. Jesus afsonede straffen for både for den åndelige og den fysiske lovovertrædelse. Læger, medicin og stoffer kan ikke tilgive hverken åndelige eller fysiske synder. De kan ikke helbrede! Kapitel 1 -- Kapitel
2 -- Kapitel 4 -- Kapitel
5 -- Kapitel 6 |