Sandheden om Helbredelse Af Herbert W. Armstrong 1979 udgave Er miraklernes tid forbi? Helbreder den levende Gud sygdomme og lidelser nu om dage, hvis vi beder i inderlig tro? Eller blev helbredelse kun udøvet af Kristus og de første apostle? Skabte Gud lægevidenskaben for vore dage? Hvad med moderne helbredere og offentlige helbredelsesmøder? Kapitel 1 Helbredelse i vore dage? Vi lever i en verden der lægger hele sin tillid til at helbrede
sygdom i lægevidenskabens hænder. De fleste kristne siger:
"Gud skabte lægevidenskaben for vore dage. Jesus helbredte
for at bevise at han var Messias, men nu er miraklernes tid forbi."
Der er også dem, der tror, at Gud helbreder igennem selvbestaltede
helbredere ved offentlige helbredelsesmøder. Nogen tror på
helbredelse igennem en af de mange former for "mental videnskab"
-- intelligensens magt over materie. Andre siger: "Jo, jeg tror at
Gud kan helbrede -- hvis det er Hans vilje, men hvordan kan vi vide det?" Ja, folk siger så meget
! Men hvad siger GUD? Åbenbarer Han noget omkring spørgsmålet, hvorvidt han stadigvæk helbreder, hvorfor og hvordan han helbreder, og om det er Hans vilje? Svarene finder vi i Biblen. Kristi gerning havde to formål For over 1900 år siden -- i år 27-31 e.Kr. -- kom Jesus Kristus
til jorden som budbringer med historiens vigtigste budskab fra Gud til
menneskeheden. Hans mission var forudsagt i Malakias 3:1 Budskabet var i virkeligheden en formidabel bekendtgørelse. Nyheden
var den mest transcendente GODE NYHED nogensinde! Det var evangeliet (der
betyder gode nyheder) som Jesus Kristus bragte. Jesu gerning var mirakuløs og dobbeltsidet. På den ene side
var det den fysiske helbredelse af sydom og lidelser, og den anden var
det åndelige budskab om evigt liv i Guds Rige. Jesus kom for at helbrede de syge med guddommelig MAGT, ikke med menneskelig magt over materien. Kun få er klar over i hvor stort omfang helbredelse og uddrivelse af dæmoner var en integreret del af Jesu gerning. Senere fortsatte Apostlene i hans fodspor og forkyndte budskabet og helbredte de syge. Helbredelsesgerningen ophører Det er chokerende at opdage, at længe før det første
århundrede var forbi, var forkyndelsen af Kristi budskab til verden
og hans helbredelse af fysiske lidelser ophørt! Men hvorfor? Kristi budskab er den herlige nyhed om frelse og det kommende verdensomspændende
GUDS RIGE. Det er bekendtgørelsen om MORGENDAGENS VIDUNDERLIGE
VERDEN! Det er ikke et dommedagsbudskab! -- bortset fra at det forklarer
årsagen til denne verdens onder, lidelse og elendighed. Det er en
glædelig bekendtgørelse om kommende verdensfred, universel
lykke og velfærd! Men lederne i Judæa misforstod det hele og blev fortørnede
både over den gode nyhed og Jesu MIRAKLER. Jesu udførte miraklerne offentligt, men det var ikke ved helbredelsesmøder.
Han helbredte ganske enkelt de syge hvor han mødte dem eller de
kom til Ham. Selvfølgelig tiltrak disse mirakler store menneskeflokke
og mange begyndte at tro på Ham. Dette vakte bekymring hos ypperstepræsterne og de regerende farisæere,
og det ophidsede dem til at iværksætte voldelige forfølgelser.
De misforstod fuldstændigt Jesu budskab! Hans budskab handlede om
det kommende Guds Rige, og ikke, som de troede, om at afskaffe den romerske
besættelse de var underlagt. De farisæiske ledere elskede deres autoritet og position. De anså Jesus for være en agitator der arbejdede på at omstyrte det romerske overherredømme. De frygtede at blive fængslet som oprørere, hvis de på nogen måde tog parti for Jesus. Derfor sammensværgede de sig og lagde planer om at slå ham ihjel. Da tiden var moden efter Guds plan, korsfæstede de ham, og Han åbnede dermed muligheden for menneskene til at blive forsonede med Gud. Kraft blev givet igennem den Hellige Ånd Ved et mirakel genoprejste Gud den korsfæstede Jesus fra de døde
og gjorde det dermed muligt for menneskeheden at få evigt liv. Halvtreds
dage efter Jesu opstandelse (Pinsedag) fik apostlene, og de 120 troende
der havde omvendt sig, KRAFT igennem Guds Hellige Ånd. Det var ved
denne kraft, at de gik ud og forkyndte de gode nyheder om Guds Rige. Den
samme guddommelige kraft som Kristus helbredte ved, fik de til at helbrede,
hvor de kom frem. Ligesom Kristus samlede apostlenes gerninger store menneskemængder,
og uden nogen form for pres, omvendte folk sig i tusindvis og blev døbt.
Snart begyndte da også forfølgelsen. To år efter Kristi opstandelse i år 33 e.Kr. tilegnede Simon Magos (Apo. ger. 8) sig Kristi navn og anvendte det til sin babylonske mystik religion i Samaria og kaldte den "Kristendom". Denne samme pater (fader eller Peter) Simon var tidligere blevet afvist af apostelen Peter, da han forsøgte at købe Helligånden for penge. Simon og hans tilhængere begyndte en systematisk modstand og forfølgelse af den sande Guds Kirke, der blev grundlagt af Jesus Kristus i år 31 e.Kr. Hvordan den babylonske mystik religion kom til Samaria i år 718 f.Kr. er beskrevet i 2. Kongebog 17:18-24. Modstand fra Jøder og Hedninger Den første modstand Kristi Kirke mødte, var fra Jøderne
som ikke ville acceptere, at Jesus var Messias. Jøderne insisterede
i at fortsætte de midlertidige ritualer fra Moseloven. Det var grunden
til at de første apostle satte så stor vægt på
at lære folk, at disse ritualer var blevet udskiftet med Helligånden
og opstandelsen, det ufejlbarlige bevis på, at Kristus var Messias. Apostlene tilbragte 3½ år sammen med Jesus før han
blev korsfæstet og yderligere 40 dage efter Hans opstandelse --
så de var øjenvidner til opstandelsen. Efterhånden som Simon Magos' religion blev mere kendt og spredte
sig, kom modstanden til den sande kirke ikke kun fra jøderne, men
bredte sig til også at omfatte hedningerne. Igennem brevene som
Paulus, Peter, Johannes og Judas skrev, ser vi, at den hedenske modstand
først og fremmest var rettet imod Guds love. Simon tilegnede sig
doktrinen om NÅDE fra apostlenes undervisning, men han anvendte
Guds nåde til misbrug, løsagtighed og fornægtelse af
Jesus Kristus (Judas 4). De prædikede en falsk Jesus som de påstod havde afskaffet
Guds åndelige love. Simon og hans tilhængere underviste et
fuldstændigt anderledes evangelium end det apostlene lærte
-- primært var det deres egen babylonske mysterium religion, som
de tilføjede nåden og Kristi navn. Det var hvad Galaterne
havde fået præsenteret. Så Paulus skrev til dem: "Det
undrer mig, at I så hurtigt lader jer drage bort fra Ham, som kaldte
jer ved Kristi nåde, hen til et anderledes evangelium" (Galaterne
1:6). Til Korinterne skrev Paulus: "Hvis der nemlig kommer nogen og prædiker
en anden Jesus end ham, vi prædikede, eller I får en anden
ånd end den, I fik, eller et andet evangelium end det, I tog imod,
så finder I jer kønt deri (2. Korinterbrev 11:4). Om disse
Simon Magos-type prædikanter skrev han i versene 13 til 15: "Thi
den slags mennesker er falske apostle, svigagtige arbejdere, der giver
sig skin af at være Kristi apostle. Og det er intet under; Satan
selv giver sig jo skin af at være en lysets engel". Det var Satan -- den strålende morgenstjerne den skærmende kerub Esajas 14:12-15; Ezekiel 28:12-17) -- der gjorde oprør imod GUDS REGERING og dermed blev årsag til, at denne blev taget bort fra Jorden. Satan er denne verdens gud (2. Korinter 4:4). Satan har sin kirke og sine præster. De er modstandere af Guds love, og er dermed også imod GUDS RIGE, fordi der regeres efter Guds love. Disse Satans apostle tilbød verden en religion, der tilsyneladende var lettere. Lydighed var ikke nødvendig. Begyndelsen på den mørke tidsalder Modstanden fra Simons falske kirke kvalte til sidst BUDSKABET om GUDS
RIGE, og inden det første århundrede var til ende, var der
en systematisk undertrykkelse og bortskaffelse af alle optegnelserne over
den sande kirke og dens historie. Da tæppet endelig begynder at lette sent i det andet århundrede,
ser vi en "Kristendom" der er yderst forskellig fra den Kristus
og hans apostle lærte. Doktrinerne, sakramenterne og traditionerne
var overført fra Babylons mysterium Religion. Sande kristne, der
stadig holdt fast ved Kristi og apostlenes lære, blev forfulgt og
led martyrdøden. Kristi doktriner og ritualer blev brandmærket
som "jødiske". Ordet JØDE blev et skamord -- et
øgenavn. Budskabet, som Gud sendte til menneskeheden med Jesus Kristus -- det
sande evangelium, bekendtgørelsen af det KOMMENDE GUDS RIGE, blev
undertrykt ved, at man opportunt kalde KIRKEN (Simons) for "Guds
rige". Senere er der folk der yderligere har reduceret GUDS RIGE
til at være et æterisk, ubeskriveligt noget "i menneskenes
hjerter". Således har Satan, HELE VERDENS FORFØRER (Johannes' Åbenbaring
12:9)
"denne verdens gud" manipuleret det SANDE EVANGELIUMS
BUDSKAB som Kristus bragte, og forårsaget dets undertrykkelse med
et andet, der i stedet er blevet bekendtgjort i verden efter det første
århundrede e.Kr.! Helbredelse af de syge som regulær praksis
var også ophørt. Således har dualiteten i Kristi og apostlenes præsteskab
ikke været led i det, der af verden i sin helhed er blevet accepteret
som traditionel kristendom. I Johannes' Åbenbaring bliver to kirker beskrevet. Den ene i det 12. Kapitel. Det er den sande og oprindelige Guds Kirke, lille og forfulgt igennem hårde tider og martyrdød. Den anden beskrives i kapitel 17. Det er en stor politisk og populær kirke, der regerer over konger og nationer i denne verden, beruset af de helliges blod, dem der holdt fast ved Jesu lære og led martyrdøden. Evangeliet restitueret Den oprindelige og eneste sande Guds Kirke lever stadig! Den er stadig
forfulgt, bagtalt og løgnagtigt fremstillet; men den prædiker
stadig den dag i dag det sande evangelium Jesus Kristus bragte! Den sender
disse gode nyheder ud i hele verden som vidne for alle nationer! Kristi doktrin om helbredelse af de syge bliver også genoprettet.
Der har været mange hundreder af mirakuløse helbredelser,
ikke i spektakulære offentlige forestillinger der tiltrækker
store folkemængder, og dermed åbner for forøget forfølgelse. Vi vil gøre GRUNDEN og sandheden om helbredelse let forståelige
i dette hæfte. Hvordan bliver helbredelse genoprettet i Guds Kirke i dag? Kapitel 2 -- Kapitel
3 -- Kapitel 4 -- Kapitel
5 -- Kapitel 6 |