Med ansigtet vendt mod det nye årtusind

Iført Guds fulde rustning

Redaktørens rubrik
Det nye årtusind foran os -
Iført Guds fulde rustning

Der ligger et nyt årtusind foran os, og den nærmeste fremtid ser ikke ud til at blive lysere. Vi har igen hørt om tragiske hændelser, 11. September 2001, skuddramaer i skolerne, krig flere steder og endnu værre nyheder kommer til dag for dag. Samtidig med, at mennesket ser opad og stolt drømmer om planlagte internationale rumstationer, der skal være platforme for fremtidige interplanetære og interstellare koloniseringer, da smuldrer jorden under hans fødder, og samfundene rives op i sømmene.
"Tidernes tegn" viser mere og mere hen til, at menneskeheden er ved at nå enden på linen. Kriminalitet, vold og lovløshed er stigenden. Uvidenhed, fattigdom og overtro er almindelig. Sygdom og sygelighed breder sig voldsomt. Moralen er bundløs eftersom menneskeheden synker dybere og dybere. Oven i det hele kommer naturens kraftige krampetrækninger til udtryk i anfald af voldelige jordskælv, oversvømmelser, orkaner og andre ulykker. Det værste er, at man må indse, at tiderne vil blive meget, meget værre.
Er du forberedt, og kan du håndtere de traumatiske hændelser, der hurtigt vil blive aktuelle over hele jorden? Vil du være i stand til at gribe sagen an, når frygtelige kalamiteter rammer med større og større vildskab? Vil du stadig stå oprejst, når støvet lægger sig efter en titanisk afslutning på vor æra? Der er en, der ønsker, at du ikke gør. Denne usynlige fjende ønsker dig død og borte - for evigt. Der er dog noget du kan gøre ved det. Du kan vinde kampen imod ham og den fjendtlige natur, han skaber i dig, som, hvis ukontrolleret, til slut vil lede dig til endelig selvdestruktion.
Hvordan? Apostelen Paulus fortæller os, "Ifør jer Guds fulde rustning, så I kan holde stand mod Djævelens snigløb. Thi den kamp, vi skal kæmpe, er ikke mod kød og blod, men mod magterne og myndighederne, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet (dvs. i luften). Tag derfor Guds fulde rustning på, for at I må kunne stå imod på den onde dag" (Efeserbrevet 6:11-13). Derefter nævner Paulus seks dele af denne "rustning" som vi må lære effektivt at bruge: En hjelm, en brynje, et bælte, sko, et sværd og et skjold. Disse repræsenterer hver især forskellige facetter af vort åndelige liv - og i denne første udgivelse af magasinet "Den kommende ny verden" får disse facetter speciel opmærksomhed i separate artikler.
Det er meget vigtigt at forstå, at ingen af rustningens dele kan stå alene. På det oprindelige græske sprog, som Paulus bruger i Det Ny Testamente, anvendte han ordet panoplia i denne forbindelse. I Merriam Websters Universitets Ordbog, 10 udg. Finder vi ordet defineret som "en komplet rustningsklædning … en storslået eller en imponerende klædning … en fremvisning af ALT passende tilbehør (dvs. de underordnede ting), at der mangler end ikke en lille detalje i at være fuld rustet til at gå i kamp. Hvis man mangler blot et af komponenterne til rustningen, får man hurtigt store problemer.
Desuden er det ikke nok at være rustet både åndeligt og fysisk til en kamp. Man skal også sikre sig, at rustningen er vedligeholdt, og man er trænet i at bruge den. En del af færdighederne er også at forstå fjendens taktik. Derfor vor ledende artikel: "Kampen om dine tanker - om dit sind." I sindet afsløres den usynlige åndelige kamp, som vi er deltagere i - og forklarer de dyrebare værktøjer Gud har givet os, så vi kan være forberedte til kamp. Kun de der er åndeligt bevæbnet og forberedt, vil sejre sammen med Jesus Kristus - og være styrket til at deltage i en funklende ny verden, der ligger for enden af dette mørkes æra.